torsdag den 24. maj 2018

Verdens mest kendte eventyrforfattere - fagtekst


Nu vil I blive introduceret til to af verdens mest kendte eventyrforfattere og hvordan de har præget verden. Vi vil fortælle om H.C. Andersen fra Danmark og Brødrene Grimm fra Tyskland, som uden tvivl er de forfattere, som flest børn og voksne verden over kender.

Brødrene Grimm
Brødrene Jacob og Wilhelm Grimm blev født og opvokset i Tyskland, hvor de fra barnsben fik fortalt en masse eventyr at vide. Omkring 1806 begyndte Wilhelm Grimm at indsamle og nedskrive alle de eventyr, sagn og mundtlige fortællinger, som han havde hørt omkring i Tyskland og startede for alvor genren folkeeventyr. Grimm indsamlede 156 fortællinger og viser og udgav dem i et samlet værk Kinder und Hausmärchen, eller Børn og Huseventyr, som senere mellem 1812 til 1825 over syv udgaver, voksede sig til over 200 eventyr.
Deres formål med at indsamle og nedskrive eventyr, var for at vise og hædre den ægte tyske folketradition ved mundtlige fortællinger, som er hovedpointen indenfor folkeeventyrsgenren og eventyrene er stort set skrevet ordret, for at bibeholde den folkelige gejst og morale som historierne bar med sig. Dette ses tydeligt i Rødhætte, hvor moralen jo den gang var, at man ikke måtte tale med fremmede eller i fortællingen om Askepot, hvor man skal være den, man virkelig er inderst inde, for så får man prinsen på den hvide hest.
Men faktisk startede Grimms eventyr ikke ud som en succes, men voksede dog hurtigt, da eventyrene i løbet af den romantiske periode blev brugt som skolemateriale til at lære og opdrage børn om livets normer og regler.

H.C. Andersen
Hans Christian Andersen blev født i 1805 i Odense, Danmark i en lille, fattig skomagerfamilie. Som mange andre børn, havde han det svært i skolen med mobning pga. sit udseende, men det hindrede ham ikke som 14-årig at tage til København, for at starte ud i teaterverden.
Andersen startede ikke ud med at skrive sine romaner eller teaterstykker under sit eget navn, men under et alias, men da han ikke fik succes, ændrede han sin kurs og begyndte at skrive eventyr rettet mod børn - selvom voksne dog også nød de eventyrlige fortællinger. Her fandt Andersen stærk inspiration i de gamle fabler, hvor dyrene, som hovedpersoner, kunne tale og fastsatte moralerne i eventyret. Han skrev nu næsten udelukkende indenfor Kunsteventyret, som tog genretræ fra folkeeventyret.
Siden da, har Andersen skrevet over 200 eventyr, som børn allerede fra de er helt små, får fortalt af sine forældre, herunder Den grimme ælling og Prinsessen på ærten. 
H.C. Andersen skrev sine tekster i løbet af 1800-tallet under romantikken. Hans tekster, inkluderet breve, noveller, eventyr, digte og romaner, strækker sig helt over universalromantikken og over i romantismen, som man kan se i hans eventyr om billedhuggeren Dejlig. Man kan også klart se det nationalromantiske tema i hans elskede sang I Danmark er jeg født, som er debatteret heftigt om det skulle være Danmarks officielle nationalsang, da den indvier til fællesskab og landskærlighed.
H.C. skrev også 17 eventyr inden for sin selvopfundne genre tingseventyret, hvor han gav døde ting menneskelige egenskaber og følelser og sendte dem ud på eventyr, som man kan se i Tinsoldaten eller Kjærestefolk om Toppen og Bolden.
H.C. Andersen har inspireret folk og gjort Danmark til et eventyrland og som repræsentation, og en af Danmarks mest kendte landemærker, er skulpturen af Den lille Havfrue sat som en kæmpe turistattraktion inde på Langelinie. 
En del af Andersens og Grimms eventyr er senere blevet animeret af Disney og Snehvide var faktisk den første tegnefilm fra Walt Disney klassikere fra 1937. Dog er disse eventyrfilm markant ændret til romantiske og børnevenlige versioner. Vi ser for eksempel ikke i Disneys film om Askepot, at de onde stedsøstre klipper en hæl og tå af for at kunne passe skoen eller får prikket øjnene ud af fuglene, som hævn for at have været onde mod Askepot. Heller ikke i Den Lille Havfrue af H.C. Andersen, ser vi havfruen blive til skum, men derimod får hun prinsen og hele kongeriget.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar