Rundt om eventyret - Fagtekst

Eventyret har eksisteret lige siden de mundtligt blev overleveret for flere århundrede siden. De fleste har fået fortalt eventyr op, fra bøger om fortællinger om prinsesser, prinser, drager og det halve kongerige. Men det man sjældent har in mente når man læser eventyr, er hvilket utal af genre der eksisterer indenfor eventyret.  I den følgende tekst, vil der være en oversigt over genrene samt undergenre indenfor eventyret, som vil består af historikken bag genren, samt hvilke kendetegn man skal bide mærke i for at kende forskellene på genrene.   

Folkeeventyr

Folkeeventyret  nedstammer fra mundtlige overleveringer folk imellem og det siges at de første folkeeventyr blev nedskrevet omkring 1800-tallet.

De personer man bliver præsenteret for i folkeeventyr, er oftest typer, dvs. En person man kan karakterisere som flad og oftest betegnet ved en genkendelig titel, så som: Prinsesse, Konge, Prinsen, heksen, den onde stedmor, trolden.  Brødrene Grimm er specielt kendt for i senere tid at nedskrive de vandrehistorier, som vi i dag kender som folkeeventyr.  

Eksempel = Rødhætte af Brdr. Grimm.

Kendetegn ved folkeeventyret

-       Magiske tal 3, 7, 9, 12, 13. -       Hjemme-ude-hjemme modellen -       Lykkelig slutning

·      Skæmteeventyr

Skæmteeventyret er en undergenre til folkeeventyret og det betyder at de har mange fællestræk. Men det der er spændende, er netop at vide, hvad der skiller skæmteventyret fra de andre genre og undergenre indenfor eventyret. Skæmteeventyret stammer fra enevælden i middelalderen og de er et udtryk for at bønderne, ville gøre op med de højere autoriteter. Den måde man kan se dette på er, at der i skæmteventyret oftest bliver gjort grin med de højtstående i samfundet, man kan ligefrem tale om at der gøres grin med samfundets øverste klasse.

Eksempel = Klods Hans af H. C. Andersen.

Kendetegn ved skæmteventyret

-       Ofte er skæmteeventyret sjovt -       Man gør grin med autoriteter -       Skæmteeventyret indeholder ikke overnaturlige elementer

·      Trylleeventyr

Trylleeventyret har mange af de træk man kan påstå at sige, et helt ordinært eventyr indeholder, og som mange sikkert kan huske fra barndommen. I trylleeventyret vil helten/heltinden blive udsat for en prøvelse, dertil vil et magisk element virke som en modstand og/eller en hjælp. Dernæst vil helten/heltinden består prøvelsen og vinde rigdom og ægteskab. De personer vi møder er som regel modsætninger som eksempelvis den Prinsen à dragen.  

Eksempel = Rumleskaft

Kendetegn ved trylleeventyret

-       indeholder overnaturlige væsner -       Helten vil blive udsat for en prøvelse -       Magiske tal 3, 7, 9, 12, 13.

Kunsteventyr

Kunsteventyret kom for alvor frem under Romantikken. Kunsteventyret rummer mange genretræk fra folkeeventyret og derfor kan de være svære, at skelne mellem. Det er ikke så underligt at de ligger rummer de samme genretræk, da mange kunsteventyr oprindeligt har været Folkeeventyr, der med tiden er blevet omskrevet til Kunsteventyr. Kunsteventyret er ofte mere detaljeret hvad angår personer, tid og sted. Dvs. At personer ofte har navne og bliver beskrevet mere detaljeret og derfor, er af rundere karakter.

Eksempel = Den grimme ælling af H. C. Andersen

Kendetegn ved kunsteventyret

-       sproget er varieret -       I kunsteventyret kender man altid forfatteren -       Tydelig morale

·      Tingseventyr

Tingseventyret er eventyr, hvor de ’personer’ vi som læser om, er ting/genstande. Tingene/genstandende har fået menneskelige træk, med personlighed, meninger og tanker. Tingseventyret kan sammenlignes med en fabel, blot hvor dyret er skiftet ud med en ting/genstand. I tingseventyret bruger forfatteren tingene i hovedrollen, til i virkeligheden at fortælle om et givent emne eller en problemstilling. 

Eksempel = Den standhaftige tinsoldat af H. C. Andersen.

Kendetegn ved Tingseventyret

-       Ting får menneskelige egenskaber -       Minder om fabler -       Korte tekster