”Den standhaftige tinsoldat” er
efter vores mening, et af H.C. Andersens mest rørende eventyr. Det er et
tingseventyr, hvilke vil sige, at hovedpersonerne er ting, som ikke er levende
i den virkelige verden. Alligevel giver H.C. Andersen tinsoldaten liv i dette
eventyr, og skaber en stærk og tapper personlighed, som både store og små
elsker at høre om.
Eventyret handler om tinsoldatens
forelskelse i en danserinde af papir, og hans rejse gennem gader og stræder,
som han tappert overlever, blot for at finde tilbage til den smukke danserinde.
Da han endelig finder hjem, bliver han kastet i kakkelovnen. Herefter tager
vinden danserinden og sammen smelter de. Tinsoldaten efterlader sig sit hjerte
af tin, men danserinden efterlader sig blot en paillet, som er brændt sort.
I dette eventyr er tinsoldaten og
danserinden to komplet modsætninger til hinanden. Tinsoldaten beskrives som
anderledes og mærkværdig udenpå, da han mangler et ben i modsætning til sine 24
brødre. Han omtaler sig selv meget ydmygt og bor i en kasse. Danserinden
derimod, beskriver tinsoldaten som smuk og fin. Hun bor på et slot og har kun
ét ben, da hun strækker det andet så højt op i luften, at tinsoldaten ikke kan
se det. Tinsoldaten mener, at danserinden er alt for god til ham, men tilnærmer
sig hende alligevel.
Selvom tinsoldaten er ufin og anderledes, beviser han på sin rejse, at han er tapper og står rankt og ret, som en rigtig soldat skal gøre. Alligevel vil skæbnen, at tinsoldaten skal brænde i kakkelovnen, dog med sin smukke danserinde. Han efterlader sig et hjerte, hvilke beviser, at han er en ædel soldat. Danserinden efterlader sig derimod en forkullet paillet. Det bliver på den måde gjort tydeligt, at selvom tinsoldaten ikke så ud af meget, havde han hjertet på det rette sted. Danserinden på den anden side, som var så smuk udenpå, var sort og forkullet indeni.
Selvom tinsoldaten er ufin og anderledes, beviser han på sin rejse, at han er tapper og står rankt og ret, som en rigtig soldat skal gøre. Alligevel vil skæbnen, at tinsoldaten skal brænde i kakkelovnen, dog med sin smukke danserinde. Han efterlader sig et hjerte, hvilke beviser, at han er en ædel soldat. Danserinden efterlader sig derimod en forkullet paillet. Det bliver på den måde gjort tydeligt, at selvom tinsoldaten ikke så ud af meget, havde han hjertet på det rette sted. Danserinden på den anden side, som var så smuk udenpå, var sort og forkullet indeni.
Denne fortælling om en standhaftig
tinsoldat og en uretfærdig skæbne, er hvad der bringer følelserne frem hos
enhver der læser eventyret, og muligvis grunden til, at eventyret er elsket af
så mange. Vi håber, at eventyret vil røre jer, som det har rørt os.
Mange blogger hilsner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar